Optegnelser fra Drejų 1661-1875

268,00 DKK


Michael Dupont: Optegnelser fra Drejø 1661-1875: Præsteoptegnelser 1661-1708. Niels Rasmussen Strangesens optegnelsesbog 1793-1845 (1867). Peder Nielsen Strangesens skrivehæfte 1867-1875
304 sider, illustreret, indbunden, udgivet 2023

Drejø ligger i det sydfynske øhav mellem Fyn, Taasinge og Ærø, og i de tekster, der tilsammen udgør Optegnelser fra Drejø 1661-1875, kommer man tæt på det lille øsamfunds økonomi og kultur i dyrkningsfællesskabets tid, før udskiftning og selveje fuldstændig forvandlede landbosamfundet. Udgaven omfatter præsteoptegnelser om avl og indtægter fra tiende omkring 1700, men hovedparten udgøres af optegnelser fra to generationer af skrivende bønder fra familien Strangesen fra perioden 1793-1875. De giver ikke kun indblik i den lokale økonomi, men afspejler en kulturel horisont, der ellers sjældent kommer til syne i kilder fra landbefolkningen, men som omfattede både religion, folkeviser og populærvidenskab. Udgaven er rigt illustreret og forsynet med register, ordliste og slægtstavler.

Michael Dupont (født 1980) er arkivar på Rigsarkivet i København og har udgivet adskillige artikler og kildeudgaver om landbohistoriske, byhistoriske og slægtshistoriske emner. Han er formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie og for Dansk Historisk Fællesråd.


Model/Varenr.: 1263
stk.