En morder krydser mit spor

195,00 DKK


Forfatter John Vidførle-Pedersen, 199 sider, hardcover, syet.

En stille egn i det idylliske Horns Herred bliver for altid forandret, da et brutalt mord ryster lokalsamfundet en forårsdag i midten af 1800-tallet.

I centrum står en kvinde, 38-årige Karen Nielsdatter, fanget mellem skyld og skæbne – mellem datidens hårde vilkår og rettens ubønhørlige dom.

Bogen ”En morder krydser mit spor. Kyndbymordet. En kvindeskæbne i 1800-tallets Danmark” følger systematisk morderen Karen Nielsdatter fra hendes fødsel i 1825 og til hendes død i landsbyen Torped i Ringsted Landsogn i 1907 og tegner et portræt af en kvinde, som både bliver dømt for sin forbrydelse og for sin sociale baggrund. Hvad vil det egentlig sige at få en retfærdig rettergang, når man er kvinde, fattig og uden stemme? Og hvordan behandlede man de indsatte i en tid, hvor fængselsvæsenet var præget af både afstraffelse og begyndende reformtanker.

Gennem originalt kildemateriale fra Rigsarkivet og dybdegående research giver bogen et sjældent indblik i, hvordan ret og straf blev praktiseret i 1800-tallets Danmark – og hvordan det moderne fængselsvæsen langsomt tog form.

Det er en fortælling om forbrydelse og straf – men også om menneskelig fortvivlelse, håb og kampen for værdighed i en tid, hvor retfærdighed ikke altid var retfærdig.


stk.